socialisering

Vores institution er en børnehave.
Pædagogens opgave i forhold til socialisering er, at børnene gennem leg kan afprøve nye roller, og samtidig udvikle egen identitet.
Dagligt holder stuerne samlinger hvor de har samtaler om hvordan man begår sig i samfundet ex trafik, uskrevne regler(adfærd), andres og egne følelser, manerer.
Ture i naturen er med til at lære børnene hvordan man behandler træer, planter og dyr.
De fælles aktiviteter som pædagogen sætter igang, er med til at styrke den fælles sociale identitet og samtidig lærer børnene at samarbejde og tage hensyn til hinanden.

Læring

Målgruppen for følgende læring, er børnehavebørn.

Anerkendene relationer
Freud: God motivation, Positivt læringsmiljø, respons fra pædagogerne/anerkendelse

Piaget: Læring på børnenes niveau, De skal kunne forstå og følge med.

Marx: Tryghed i sociale relationer, respekt for andre, ligværdighed, der skal være tid til det enkelte barn, Man respekterer børnenes integritet.

Hvorfor gør de som de gør?
målet er at udvikle selvstændige individer, som fungerer optimalt såvel alene som i et fællesskab.
selvtillid, tillid til andre,

hvad gøres der for at lære?
leg, sang, computerspil, musik, ture, fælles spisning og madlavning, rim og remser, tallege, fortællinger, gymnastik i nærliggende hal, laver kreative ting.

hvordan tilrettelægges det?
Nogle aktiviteter er fastsatte på bestemte dage/tidspunkter.
igangværende projekter - eks. vævning
impulsive aktiviteter, eks. skovtur, valgfrihed for børnene.

Der bør jævnligt evalueres på de aktiviteter der foregår i børnehaven. og diskuteres hvad der har været godt og hvad der har været knap så godt og kunne gøres bedre.

Spørgsmål til Børnehaven…

BØRN

1) Hverdag og rutiner:
- Kan du lide at gå i børnehave?
- Hvem er dine bedste venner?
- Hjælper I hinanden (børn/voksne)? Med hvad?
- Bestemmer de voksne nogen gange hvad I skal lave/lege?
- Hvad laver i så? Er det godt/sjovt?

2) Leg:
- Hvor i børnehaven er det bedst/sjovest at lege?
- Hvilken leg leger du mest?
- Hvem leger du mest med?
- Hvad er dit ynglingslegetøj?
- Hvad laver du når du er udenfor?
- Hvad laver du når du er indenfor?
- Spiller du computer?
- Hvilke spil spiller du?
- Lege-skriver du?



VOKSNE

1) Institution:
- Hvordan skiller I jer ud fra andre børnehaver?
- Kan du kort fortælle os hvad Kempler-pædagogik går ud på? (Hvordan skiller den sig ud fra andet pædagogik?)
- Hvilken indflydelse har Kempler-pædagogikken på børnenes hverdag?
- Har I indtryk af at forældrene vælger jer pga. Kempler? Eller orienterer I om det senere?
- Har Kempler indflydelse på de aktiviteter i laver?
- Hvordan udarbejder I læreplaner/handleplaner?
- Hvordan følges der op på den i det daglige?
- Har I ressource-krævende børn?
- Hvis ja, hvilke praktiske problemer giver det og hvordan løser I det?

2) Leg og læring:
- Hvordan inspirerer I børn til leg og læring?
- Hvad leger børnene mest med?
- Er der faste aktiviteter på skemaet hver dag?
- Vælger børnene selv disse aktiviteter til/fra?
- Hvis ja, hvordan planlægges det i forhold til personale?
(- Kempler: Fokus på det enkelte barn, hvordan kan det lade sig gøre med lidt personale?)
- Hvilke overvejelser ligger bag indførelsen af computere?
- Hvordan fungerer det? (Hvad gør I, Hvad ser børnene I gør?)
- Hvad iagttager I at børnene bruger computerne til? (Legeskriver, samarbejder etc.)
- Hvilke regler har i forhold til computeren? (spilletid)
- Hvor tidligt begynder børnene at bruge computere?
- Hvad er forældrenes syn på computer-brugen?



3) Familierelationer:
- Har I nogle ressourcekrævende børn? (børn med sociale problemer, mentale problemer etc.) - Hvordan håndtere I det?
- Har I et godt samarbejde med forældrene?
- Hvad gør I for at få et godt samarbejde?
- Har I erfaring med at forældrene selv kommer og fortæller hvis de skal skilles?
- Har I erfaring med at børnene kommer og fortæller hvis forældrene skal skilles?
- Hvordan tackler I det? Snakker I med børnene om det?





Hvordan tackler I hvis et barn fortæller om en usynlig ven.

Bourdieu

Pelle er 4 år og har gået i børnehave i et år. Han bor sammen med sin mor og far i nabolaget. Pelles far er sælger og rejser meget omkring. Derfor er han ikke helt så meget hjemme i dagligdagen. Pelles mor har en frisørsalon inde i byen, hvor også hun har mange timer.
Når Pelle skal hentes i børnehaven, er det ofte Pelles mormor der henter ham, da mor først lukker salonen klokken 18.
Om aftenen er Pelle og hans mor ofte alene hjemme, og meget af mors tid går med regnskaber og lignende.

Habitus: Far og mor har begge en mellem lang uddannelse.
Begge forældre er karriere mennesker og forsømmer ofte opdragelsen af Pelle. Der bliver mest fokuseret på de gode manerer, frem for personlig udvikling og leg. Der bliver heller aldrig læst højt for ham hjemme.
Når Pelle har ferie kommer han altid over til bedsteforældrene, det samme gælder når forældrene har ferie, for da skal de koble fra og ikke tænke på børn. (De tager gerne på storbyferie til eks. Paris…)

Kapitaler:
Økonomisk kapital
Der mangler ikke noget!

Social kapital
Høj social position i samfundet – mor er selvstændig, far er succesfuld sælger.

Kulturel kapital
Pelle får for lidt omsorg og kærlighed og nærvær generelt hjemmefra.
Mangler læring om sociale spilleregler.

Konklusion
Karakteriseres som ”bulldozer” – Kører sine egne intentioner igennem uden at tage højde for de andre.

Pædagogisk strategi:
Pelle skal have nærvær. Det ideelle ville være hvis en pædagog kunne tage noget alene tid med ham dagligt. Give ham positiv opmærksomhed og generel læring om social omgang/spilleregler.

Man bør også forsøge at vejlede forældrene, på taktisk vis.

Lovgrundlag og dilemmaer (IIS)

Vores institution er en børnehave og vi arbejder derfor udfra dagtilbudsloven.

Kap.1, §1-4: Dagtilbudsloven siger at man skal fremme børns udvikling, trivsel, selvstændighed og læring gennem forskellige socialpædagogiske fritidstilbud. Give familier fleksibilitet og valgmuligheder og forebygge negativ social arv på en måde der er aldersvarende og udfordrende for det enkelte barn.

Kap.2, §7-8: Formålet er at tilbyde et fysisk, psykisk og æstetisk miljø som fremmer trivsel, sundhed, udvikling og læring. At sikre en god og tryg opvækst med medansvar og forståelse af de demokratiske spilleregler. Alsidig personlig læring: sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, natur, kulturelle udtryk og værdier.
Der skal udarbejdes lærerplaner som følger de overstående regler.

Dilemmaer der kan dukke op:
Man må nogle gange ofre individualiteten frem for fællesskabet.
Hvis et barn fortæller noget i fortrolighed kan det være svært at vurdere om man skal videregive informationerne.
Integration/kulturel barriere. Forskelle i opdragelse, baggrund og måltidskultur (f.eks. muslimer der ikke må spise svinekød) som man skal tage højde for.

Analyse af gr. 1's fortælling

Aktantmodellen

Hovedpersonen: Karl Ejner
Projekt: At finde kærligheden
Modstandere: Frygten for at miste
Hjælpere: Tiden (den læger sårene og giver ham mod), Madame Kowalski, behovet for det intime og det fortrolige.
Mål: Madame Kowalski

Berettermodellen

Den lille ridder

Anslag: Der zoomes ind på et slot. Fortælleren starter med …Der var engang… og herved konkluderer man at det er et eventyr.

Præsentationen: Fortælleren remser persongalleriet op, heriblandt kongen, troldmanden, køkkendrengen m.fl.
Landets situation og historie bliver beskrevet.

Uddybning: Køkkendrengen trodser troldmanden som vil styre slot og kongerige. Prinsessen præsenteres her, ved at hun giver køkkendrengen et sværd.

Point of no return: Drengen/den lille ridder, forlader slottet.
Han kæmper mod dragen.


Konfliktoptrapning: Sværd ændrer karakter, inskription kommer til syne.
Han kommer til de tre forskellige slotte på vej mod dragen.

Klimaks: Drengen kæmper mod dragen. Han kæmper senere mod troldmanden.

Udtoning: Den lille dreng slås til ridder og får prinsessen og det halve kongerige.

Aktantmodellen

Hovedpersonen (HP): den lille ridder
Projekt: At blive ridder
Modstander: Troldmanden, dragen
Hjælper: Prinsessen, sværdet og dragen
Mål/belønning: Prinsessen og det halve kongerige, samt ridderslagning.

"Det gider jeg fandeme ik'!"

På et tidspunkt arbejdede jeg som tilkaldevikar i en SFO. Der var en pige, som var meget opmærksomhedskrævende, havde et forfærdeligt sprog, som ofte råbte i stedet for at snakke, og som ikke var vellidt blandt de andre børn. Hun forsøgte sommetider at lege med de andre børn, men enten ville de ikke lege med hende, eller også kunne hun ikke falde ind i deres leg og gad ikke lege ret længe. Hun syntes tit, at alt var åndssvagt og de andre nogle dumme idioter.
Hvis man sad og havde sat nogle kreative aktiviteter i gang, kom hun sommetider luskende og kiggede på, hvad der blev lavet. Nogle gange spurgte hun selv, om hun måtte være med, andre gange spurgte pædagogerne, om hun havde lyst til at deltage. Sommetider svarede hun, ”det gad hun fandeme ikke, det var noget værre lort” og gik videre, men ofte kom hun tilbage og kredsede rundt om de andre børn og forstyrrede dem. Hvis man så spurgte hende igen, satte hun sig tit ned og deltog i aktiviteterne stille og roligt. Når det lykkedes hende at færdiggøre noget, var hun stolt, og roste man hende, lyste hun op og blev glad. De andre børn havde nemmere ved at omgås hende, når hun sad stille og roligt, og de snakkede også lidt sammen.
Sidst på eftermiddagen når der ikke var så mange børn tilbage, kom hun tit og spurgte, om der var nogle, der ville spil et spil med hende. Der var tit et par børn, som gerne ville spille med hende, og en af pædagogerne deltog også. Man fornemmede, at hun virkelig nød kontakten med den voksne, især hvis hun endte med at være det sidste barn tilbage. Så ville hun gerne snakke, og man kunne lave lidt sjove drillerier med hende. Og så var hun glad, når hun blev hentet.

Bamsen Sofus

I Børnehaveklassen havde man en bamse, som hed Sofus. Sofus skulle hver fredag med et nyt barn hjem på weekend. Sofus medbragte sin kuffert med et par sæt tøj og en bog over de ting, som han godt kunne lide at spise og drikke, og med fortællinger om alle de ting, han havde oplevet i sit liv.
Klasselæreren bestemte i fællesskab med Sofus, hvem han skulle hjem og besøge. En fredag blev det Anne-Sofies tur. Sofus ville gerne med hende hjem, fordi han havde hørt, at alle de andre børn skulle til børnedisko om aftenen undtagen Anne-Sofie. Det var han glad for, for han brød sig ikke om højt musik og dans og ville hellere have sin godnatbajer og noget honning.
Efter weekenden kom Sofus tilbage til klassen, og Anne-Sofie fortalte, hvad de havde oplevet og lavet sammen.

Forskellige reaktioner på skilsmisse

Jeg har været barnepige for to piger i ca. et år. Det har været meget spændende, og noget af en udfordring. Deres forældre blev skilt efter et langvarigt ægteskab, hvor faren flyttede ud af huset.
Jeg var lidt bekymret over hvordan pigerne ville reagere på skilsmissen.
Den ældste af pigerne var meget indelukket, og havde svært ved at tale om det, hvor den yngste hele tiden snakkede om at, faren ikke boede der længere, hvor det tydeligt kom til udtryk at, hun var meget ked af det, og det havde påvirket hende meget.
Jeg følte at jeg var nød til at snakke med den ældste om det også, for jeg var sikker på at hun også havde det svært med skilsmissen, men turde ikke rigtig vise hvad hun følte omkring det. Det tog noget tid før jeg kunne komme ind til hende, men måden jeg endelig gjorde det på var, at vi snakkede om hendes klassekammerater hvis forældre også var skilt, og hvordan de havde det med det, og på den måde begyndte hun også selv at fortælle lidt efter lidt at, hun også synes at det var træls faren ikke boede der mere, men at det var godt de kunne komme og besøge ham i weekenderne, for hendes veninder var også tit på besøg hos deres far.
Jeg havde det rigtig godt med at, jeg kunne få hende åbnet lidt op, for det var vigtig for mig at, de ikke gik og skjulte deres følelser for det kan være rigtig hårdt at være alene om det.
Det kom meget bag på mig at de reagerede så forskelligt på skilsmissen.

Hovedløse høns i børnehaven

Jeg husker ikke så mange episoder fra mine år i børnehaven, men én situation har jeg ikke glemt.
Vi havde høns i hjørnet af legepladsen som vi hjalp med at fodre og passe. En dag vi skulle lave mad i børnehaven blev det besluttet at hønsene skulle slagtes så vi kunne spise dem. Vi børn stod og kiggede på imens en pædagog huggede hovedet af dem så de løb hovedløse rundt. Jeg kan ikke huske hvilken indsats de andre pædagoger gjorde for at forklare os hvad der skete eller hvor pædagogiske de ellers var i situationen. Men jeg husker at jeg blev bange og synes det var meget ubehageligt, selvom nogle af de andre børn syntes det var sjovt. Efter oplevelsen kunne jeg ikke lide slagter-pædagogen. Fra den tid synes jeg at han var meget ubehagelig og jeg ville ikke lave noget sammen med ham. Hans dramatiske handling mod hønsene overskyggede hans andre gode sider, og han blev for eftertiden en hadefigur for mig.

Henrys dag i vinduet

Hvad sker der når Henry bare sidder og glor ud ad sit vindue hele dagen, hvad ser han?

”Nu sidder jeg her igen og kigger ud ad mit vindue. Alt er som det plejer. Det skæve træ er ved at springe ud og kasserne med blomster er sat frem, så far kan tage dem med til markedet og sælge dem.
Far tager på markedet hver dag og sælger blomsterne for at tjene penge, så jeg kan komme i skole. Jeg glæder mig til at komme ud blandt de andre børn. Mon den lille pige i huset overfor også skal starte sammen med mig? Det håber jeg. Hun virker så sød.
Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i skole, for så siger far at jeg kan blive til noget, og at jeg ikke skal sælge blomster på markedet ligesom han. Så skal jeg have mit eget gartneri, og så skal jeg have nogen til at sælge dem for mig, mens jeg og min kone sidder i vores store hus og i vores smukke have.
Hov! Hvad sker der? Nu kommer den lille pige overfor løbende grædende ud i gården. Hendes far råber igen, det har han gjort mange gange før. Mon han er fuld igen? Hun ser meget bange ud! Nu kommer hendes far tumlende efter hende, ud af døren. Åh nej, nu slår han hende! Stakkels pige, mon jeg skal kalde på min far, så han kan hjælpe hende?
Hov, nu faldt han heldigvis over vandslangerne i gården! Nu kan den lille pige slippe fra ham. Jeg åbner vinduet, så hun kan komme hen til mig. Her er hun i hvert fald i sikkerhed, for min far tør han ikke slå!
Så! Nu kommer min far ind til os. Han har sikkert hørt larmen ude fra gården. Nu lukker han døren ind til os igen, og går ud i gården til pigens far. Han ser alvorlig ud, da han hjælper pigens far på benene, og nu går de ind i pigens blå hus. Der er stille i lang tid. Jeg tager pigens hånd og ser at hun smiler til mig. Nu er hun holdt med at græde.”

Minus respekt!!!

Ude på en lille landsbyskole, var der startet en ny lærer. Hun havde svært ved at få respekt fra de ældre elever på skolen. Især en af eleverne mobbede hende rigtig meget, med at more sig over hendes størrelse og alt sådan noget, og klappe hende på hovedet. Det havde stået på et lille stykke tid, hvor hun efterhånden blev lidt irriteret. Hun var jo en god lærer og var også vellidt af stort set alle.
En dag hun kom gående ned ad gangen i et frikvarter, kom den store dreng, der mobbede hende gående rundt om hjørnet. Han begyndte en af sine sædvanlige vittigheder og gik tæt forbi hende, så hun nærmest blev skubbet ind i væggen. Men lige i det han skulle til at passere forbi, stak hun sit ene ben ud foran ham, så han snublede og faldt så lang han var! Med et lille smil og løftet pande gik læreren videre. Og fra den dag, blev hun ikke mobbet for sin størrelse mere.

Fristende frugter

Vi befinder os i denne case på et dagtilbud for voksne med nedsatte funktionsevne.
Blandt brugerne af stedet er der mange der er ekstremt overvægtige. Dette er forståeligt nok, da mange af dem både bor selv og selv står for deres kost. Da de ikke har den store forståelse for ernæringsrigtigt kost spises oftest hvad der smager godt frem for hvad der er sundt.
I forbindelse med kommunens indførsel af sundhedspolitik i Randers kommune, var dette oppe og vende på et personalemøde. Vi startede mødet med en brainstorm, der gav mange forskellige ideer. Vi besluttede på mødet at indføre en fast frugtordning og motionsordning.
Undervejs diskuteres hvordan frugtordningen skal skrues sammen, for at gøre det attraktivt at tage et stykke eller to. Vi blev enige om at brugerne skulle deltage i tilberedelsen. Frugterne skulle skylles, skæres ud, og serveres fast i hver formiddagspause. Succeskriteriet for ordningen var at alle skulle spise mindst et stykke frugt. Det viste sig at de fleste spiste to til tre stykker hver.
Det har desuden afstedkommet at kostens lødighed diskuteres mellem brugerne, og således er med til at skabe en forståelse for vigtigheden af dens sammensætning.
Motion blev tilrettelagt sådan, at hver medarbejder på skift var ansvarlig for at finde på noget sjovt eller spændende til den faste ugentlige motionsdag. Aktiviteterne var f.eks. gåtur i parken, cykeltur og boldspil. Brugerne skulle deltage efter evne.
Resultatet af disse tiltag blev at der hver dag spises rigeligt med frugt og alle er engagerede i disse aktiviteter.

Citroner og hvepse

Fritteren var taget på tur til en lysning i skoven, en dejlig sensommerdag. Den lille gruppe havde medbragte madpakker, som de spiste da de nåede frem til det aftalte sted.
Efter madpakkespisningen tog vi på opdagelse i den omkringliggende natur, hvor vi plukkede blåbær og brombær. Børnene løb rundt og hyggede sig med gemmeleg, fangeleg og andre lege, lige indtil lille per trådte sin ene fod ned i et jordhvepsebo. Per skreg højt både af forskrækkelse over at være faldet i et hul, og fordi hvepsene havde stukket ham.
Der gik pludselig vild panik i alle børnene, de flygtede fra de arrige hvepse og mange af børnene græd højlydt. Der gik også en smule panik i pædagogerne, som ikke i første omgang vidste helt hvad de skulle stille op med denne kaotiske situation. Så kom den ene pædagog i tanke om at de havde medbragt en citron, som de skar over og kom på de steder hvepsene havde stukket den stakkels Per. Dette beroligede både Per og de andre børn, samt der kom ro over de øvrige pædagoger også.
Lille Per blev fulgt hjem til fritteren, hvor der blev ringet efter hans mor. De andre børn fortsatte lidt endnu, med at opholde sig i skoven, indtil det blev tid til at gå hjem igen.

Velkommen til Krudtuglerne

Torsdag var dagen hvor et nyt hold børn skulle starte i Børnehave. Vi blev budt velkommen på stuen af vores pædagoger og fik hver en sørøverhat med vores navn på. Der var pyntet flot op med pink duge, grønne servietter og lidt legetøj på bordene. Et madhold havde stået for indkøb af mad og rettet det an, så det var lige til at gå til. Men før vi måtte sætte os til bords, skulle vi lige ud i gården og lege lidt. Her var chancen for at få lært alles navne, da første leg var en navneleg. Så legede vi Hønemor og forskellige slags tik. Og så var sulten også ved at melde sig i vores maver.

Månestenen

Månestenen er en institution der henvender sig til synlige som ikke synlige udviklingshæmmede mellem 12 og 17 år. Der er 32 børn fordelt i forskellige grupper, inddelt efter alder. 6-7 årige i børnehaveklasse, 7-17 årige i specialklasser på en alm. folkeskole tilknyttet institutionen.
Der er 10 fastansatte pædagoger samt studerende tilknyttet institutionen.
De væsentligste arbejdsopgaver er at lære børnene de sociale spilleregler (alm. god omgangstone.), Sociale kompetencer, lokke til at gøre grænseoverskridende ting( eks køre i bus, købe ind mm.). De forskellige tilbud er lavet så den enkelte selv kan vælge til og fra.
Overordnet set, går arbejdet ud på at støtte op om de svageste, motivere, udfordre, træne div. rutiner. Herudover ssp kontakt til de svageste familier (ssp; skole socialforvaltning politi).

Aktivitetscenter øst

Det er et dagcenter der henvender sig til voksne udviklingshæmmede fra 18 år +. Der er 75 brugere og 12 pædagoger. Centret er funktionsopdelt i 6 grupper; Kunstgruppe, kantinegruppe, kreativgruppe, idrætsgruppe, montagegruppe mv. med forskellige aktiviteter.
Aktivitetscenter øst er en selvstændig afdeling.
I montagegruppen pakker de skruer for et firma, for at tjene lidt penge, som går til en fælles årlig tur, med alt betalt.
De helt svage brugere med funktionsevne som en på 2-6 måneder, stimuleres ved bl.a. massage, fodbad, berøring, fysioterapi mm.
Aktiviteterne er tilpasset de forskelliges evner og lyster.

Koglehjemmet

Koglehjemmet ligger i et socialt belastet område. Der er mange 2 sprogede og ressourcesvage børn fra 3-18 år.
Børnehave for 3-6 år, fritidshjemmet for 6-10 år, aften/juniorklub 10-18 år. Aldersgrænsen for aftenklubben er nedsat til de 10 år, for at tilbyde et alternativ til at løbe rundt på gaden uden nogen som helst opsyn.
Eftermiddagsaktiviteter i fritidshjemmet er bl.a. playstationspil, almindelige spil, udendørs leg eller i gymnastiksal. Til dage med dårligt vejr er der også en biograf.
Hver fredag er der forældrekaffe, for at skabe netværk forældre og pædagoger imellem.

Bjørnehulen

Bjørnehulen er en kombineret institution, med vuggestue og børnehave . Huset er normeret til 66 børn, men pt. er der 76 børn.
Vi har snakket med en pædagog fra vuggestuen, der består af to stuer med 13 på hver.
De holder daglig morgensamling hvor de får noget at spise og børnene lærer bl.a. om farver og dyr.
De primære opgaver som pædagog i vuggestuen er omsorg og leg med børnene.
Pædagogerne er presset pga. stram normering derfor har man indført DVD i spidsbelastede situationer således der er tid til omsorg af den enkelte.
Meget af tiden foregår udenfor , da man sparer eks. tid på rengøring.