Pelle er 4 år og har gået i børnehave i et år. Han bor sammen med sin mor og far i nabolaget. Pelles far er sælger og rejser meget omkring. Derfor er han ikke helt så meget hjemme i dagligdagen. Pelles mor har en frisørsalon inde i byen, hvor også hun har mange timer.
Når Pelle skal hentes i børnehaven, er det ofte Pelles mormor der henter ham, da mor først lukker salonen klokken 18.
Om aftenen er Pelle og hans mor ofte alene hjemme, og meget af mors tid går med regnskaber og lignende.
Habitus: Far og mor har begge en mellem lang uddannelse.
Begge forældre er karriere mennesker og forsømmer ofte opdragelsen af Pelle. Der bliver mest fokuseret på de gode manerer, frem for personlig udvikling og leg. Der bliver heller aldrig læst højt for ham hjemme.
Når Pelle har ferie kommer han altid over til bedsteforældrene, det samme gælder når forældrene har ferie, for da skal de koble fra og ikke tænke på børn. (De tager gerne på storbyferie til eks. Paris…)
Kapitaler:
Økonomisk kapital
Der mangler ikke noget!
Social kapital
Høj social position i samfundet – mor er selvstændig, far er succesfuld sælger.
Kulturel kapital
Pelle får for lidt omsorg og kærlighed og nærvær generelt hjemmefra.
Mangler læring om sociale spilleregler.
Konklusion
Karakteriseres som ”bulldozer” – Kører sine egne intentioner igennem uden at tage højde for de andre.
Pædagogisk strategi:
Pelle skal have nærvær. Det ideelle ville være hvis en pædagog kunne tage noget alene tid med ham dagligt. Give ham positiv opmærksomhed og generel læring om social omgang/spilleregler.
Man bør også forsøge at vejlede forældrene, på taktisk vis.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar