torsdag den 13. september 2007

Bamsen Sofus

I Børnehaveklassen havde man en bamse, som hed Sofus. Sofus skulle hver fredag med et nyt barn hjem på weekend. Sofus medbragte sin kuffert med et par sæt tøj og en bog over de ting, som han godt kunne lide at spise og drikke, og med fortællinger om alle de ting, han havde oplevet i sit liv.
Klasselæreren bestemte i fællesskab med Sofus, hvem han skulle hjem og besøge. En fredag blev det Anne-Sofies tur. Sofus ville gerne med hende hjem, fordi han havde hørt, at alle de andre børn skulle til børnedisko om aftenen undtagen Anne-Sofie. Det var han glad for, for han brød sig ikke om højt musik og dans og ville hellere have sin godnatbajer og noget honning.
Efter weekenden kom Sofus tilbage til klassen, og Anne-Sofie fortalte, hvad de havde oplevet og lavet sammen.

Ingen kommentarer: