Forskellige reaktioner på skilsmisse

Jeg har været barnepige for to piger i ca. et år. Det har været meget spændende, og noget af en udfordring. Deres forældre blev skilt efter et langvarigt ægteskab, hvor faren flyttede ud af huset.
Jeg var lidt bekymret over hvordan pigerne ville reagere på skilsmissen.
Den ældste af pigerne var meget indelukket, og havde svært ved at tale om det, hvor den yngste hele tiden snakkede om at, faren ikke boede der længere, hvor det tydeligt kom til udtryk at, hun var meget ked af det, og det havde påvirket hende meget.
Jeg følte at jeg var nød til at snakke med den ældste om det også, for jeg var sikker på at hun også havde det svært med skilsmissen, men turde ikke rigtig vise hvad hun følte omkring det. Det tog noget tid før jeg kunne komme ind til hende, men måden jeg endelig gjorde det på var, at vi snakkede om hendes klassekammerater hvis forældre også var skilt, og hvordan de havde det med det, og på den måde begyndte hun også selv at fortælle lidt efter lidt at, hun også synes at det var træls faren ikke boede der mere, men at det var godt de kunne komme og besøge ham i weekenderne, for hendes veninder var også tit på besøg hos deres far.
Jeg havde det rigtig godt med at, jeg kunne få hende åbnet lidt op, for det var vigtig for mig at, de ikke gik og skjulte deres følelser for det kan være rigtig hårdt at være alene om det.
Det kom meget bag på mig at de reagerede så forskelligt på skilsmissen.