torsdag den 13. september 2007

Minus respekt!!!

Ude på en lille landsbyskole, var der startet en ny lærer. Hun havde svært ved at få respekt fra de ældre elever på skolen. Især en af eleverne mobbede hende rigtig meget, med at more sig over hendes størrelse og alt sådan noget, og klappe hende på hovedet. Det havde stået på et lille stykke tid, hvor hun efterhånden blev lidt irriteret. Hun var jo en god lærer og var også vellidt af stort set alle.
En dag hun kom gående ned ad gangen i et frikvarter, kom den store dreng, der mobbede hende gående rundt om hjørnet. Han begyndte en af sine sædvanlige vittigheder og gik tæt forbi hende, så hun nærmest blev skubbet ind i væggen. Men lige i det han skulle til at passere forbi, stak hun sit ene ben ud foran ham, så han snublede og faldt så lang han var! Med et lille smil og løftet pande gik læreren videre. Og fra den dag, blev hun ikke mobbet for sin størrelse mere.

Ingen kommentarer: